Hos FysioCenter Varde har vi mange års erfaring med behandling og genoptræning af sportsskader, og vi er særligt specialiserede i skader relateret til hofte/lyske, knæ og fod/ankel. Vi arbejder dagligt med både akutte skader og overbelastning, og vi tilbyder målrettet fysioterapi til både motionister og elitesportsudøvere.
Peter har i en årrække arbejdet med fodboldspillere på akademiniveau, hvor han har opnået stor indsigt i behandling og forebyggelse af skader relateret til idræt. Gennem sit arbejde i sundhedsafdelingen hos OB har han haft ansvar for hele spektret omkring spillerne, fra vejledning i øvelser og forebyggende træning, til akut behandling og planlægning af en sikker og effektiv tilbagevenden til sporten.
Vi ser naturligvis mange forskellige problemer i forbindelse med sport på klinikken, og vi har stor erfaring med at hjælpe udøvere fra en bred vifte af sportsgrene såsom håndbold, badminton, gymnastik og golf. Uanset om du døjer med smerter, har pådraget dig en forstuvning, eller har behov for et skræddersyet genoptræningsforløb, står vi klar med professionel hjælp.
Hos os er der altid fokus på dig som individ, og vi lægger vægt på grundig undersøgelse, korrekt diagnose og målrettet vejledning. Med de rette øvelser og en langsigtet plan hjælper vi dig med at vende sikkert tilbage til din idræt, både stærkere og bedre rustet til at undgå nye skader.
Kontakt os i dag, hvis du har brug for hjælp til forebyggelse, behandling eller genoptræning. Vi er her for at hjælpe dig tilbage til det du elsker, uden smerter.